SundsAlfa


Lecablokke

Leca-blokke leveres i forskellige blokklasser og har tidligere haft benævnelser i relation til bl.a. styrker. Fremover vil benævnelserne for at være helt entydige kun have relation til rumvægten (densiteten). Benævnelsen for de almindelige Leca-blokke vil således fremover være Leca-blokke 600, mens Leca-letblokke fremover vil hedde Leca-blokke 500, og leca-styrkeblokke vil fremover hedde leca-blokke 800.

Middeltørdensiteten er normal 600 kg/m3. Blokke med anden deklareret middeltørdensitet vil være forsynet med supplerende mærkning.

Lecablokke 600
De almindelige Leca-blokke 600 anvendes i stor udstrækning til de øverste skifter i fundamenter grundet de gode varmeisoleringsmæssige, styrkemæssige og fugtmæssige egenskaber. Desuden anvendes de til massive og hule mure, brandvægge m.m.

Formatet (L x H) er 490 x 190 mm, svarende til 500 x 200 mm indbygningsmål, se mål og vægtskemaet nederst.

Middeltørdensiteten er normal 600 kg/m3. Blokke med anden deklareret middeltørdensitet vil være forsynet med supplerende mærkning.

Leca-blokke 500
Leca-blokke 500 anvendes som de øverste skifter i fundamentet.

Formatet er som for andre LECA-blokke, 490x 190 mm for henholdsvis længde og højde og fremstilles i 3 bredder: 330, 350 og 390 mm.

Trykstyrken på LECA-blokke 500 er optimeret til at klare de belastninger, der normalt forekommer i boliger op til 1½ etage. Ved flere etager skal belastningerne vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Middeltørdensiteten er 500 kg/m3, og blokkens vægt er dermed ca. 17 % mindre end den stærkere Leca-blok 600.

For at skelne leca-blokke 500 fra leca-blokke 600 er leca-blokke 500 markeret med 1 stk. 8 mm bred rille i blokkens top.

Leca-blokke 800
Leca-blokke 800 anvendes i etagebyggeri, hvor der er behov for varmeisolerende blokke med større trykstyrke end leca-blokke 600.

Leca-blokke 800 har tørdensitet 800 kg/m3. For at skelne disse blokke fra øvrige leca-blokke er leca-blokke 800 markeret med 2 stk. 8 mm brede riller i blokkenes top.

Dimensionerne på leca-blokke 800 svarer til de almindelige leca-blokke 600 i bredderne 120, 150, 190 og 230 mm.

Leca mursten
LECA-mursten fremstilles af LECA letklinkerbeton med tørdensitet 800 kg/m3. I fundamenter anvendes de overvejende i forbindelse med tilpasninger til de forskellige højder under henholdsvis for- og bagmure. Stenene er også velegnede til skiftegangstilpasninger f.eks. ved døråbninger. 3 skifter leca-mursten svarer til 1 skifte LECA-blokke og det almindelige planlægningsmodul 2 M.




http://www.sunds-alfa.dk/byggeri/lecablokke/ | Copyright © 2010 SundsAlfa Betonvarefabrik A/S