
Lægning af betonfliser og belægningssten
Belægninger med betonfliser eller -belægningssten kan holde i mange år, normalt 20 - 30 år. Dette er under forudsætning af, at underbygning og belægning bliver lavet korrekt. Ved at følge lægningsvejledningen fra Dansk Beton kan den lange levetid opnås, og betonbelægningen vil være pæn og funktionsdygtig i mange år fremover. Vejledningen dækker kun opbygning af arealer med begrænset trafik, dvs. gangarealer og arealer med personbilstrafik og gennemsnitlig mindre end én lastbil pr. dag.

